Preisinger Claus
Med Claus Preisinger flyver vi til Østrig, i den nordlige del, Burgenland, præcist i landsbyen Gols i nærheden af Neusiedlersee-søen. Claus repræsenterer en ny generation, ung, livlig og energisk, af håndværksmæssige vinproducenter, der er forelsket i deres land. Hans møde med vinmarken er oprindeligt en helt familiær sag, der begyndte som en hobby, men hurtigt blev til et livsnødvendigt behov. Årgangen 2000 (en fantastisk årgang!) markerer hans første høst, og fra dette øjeblik forstår Claus, hvad han virkelig vil være, når han bliver stor: vinproducent. De 3 hektar, som hans far havde, er i dag blevet til 19, opdelt i yderligere 64 mikroparceller, der strækker sig fra den ene skråning til den anden af 'Pannobile Land', hvilket gør arbejdet mere anstrengende (med behov for en Land Rover for at dække afstandene!), men øger mangfoldigheden og biodiversiteten af de druer, der høstes i de forskellige mikro terroir. Her dyrkes kun lokale sorter som Gruner Veltliner og Weissburgunder for de hvide druer, Zweigelt, Blaufrankisch og St. Laurent, for de røde druer.
For Claus betyder det at lave vin at have få faste punkter: i vinmarken er det Rudolf Steiner, der inspirerer den landbrugs- og manuelle tilgang, i kælderen er det en puristisk og absolut ikke-interventionistisk vinificeringsstil, i livet praktiseres kunsten at lethed, uden komplikationer, bekymringer og fortrydelser. At lave vin betyder at stole ikke kun på hovedet, på formlerne, på rationaliteten, men at give sig selv luksus til at få hjertet til at tænke, så det slår i takt med vinmarkens frekvenser.
Claus Preisinger har fundet sig selv vinificerende i et område med stor prestige og produktionskvalitet, men han har besluttet at indgå en helt unik og særpræget relation til det: han tager afstand fra fremstillingen af de store vine fra sin region og går videre med ideen om kun at bringe det reneste billede af sig selv på flaske. Han får æren for at have været den første til at tro på maceration på skindene af de hvide druesorter i beholdere, der aldrig før er brugt i Østrig, som de georgiske amforaer. I 2009 var det ham, der etiketterede den første Weissburgunder.orange, og påtager sig ansvaret personligt, kritikken og den endelige succes.
Hvad er der mere vidunderligt end at arbejde omgivet af naturen, uden at skulle udholde byens trafik for at nå kontoret? For Claus findes der ikke større privilegium end at leve med udsigt til horisonten og vente på, at det er himlen, der bestemmer for ham.
Med Claus Preisinger flyver vi til Østrig, i den nordlige del, Burgenland, præcist i landsbyen Gols i nærheden af Neusiedlersee-søen. Claus repræsenterer en ny generation, ung, livlig og energisk, af håndværksmæssige vinproducenter, der er forelsket i deres land. Hans møde med vinmarken er oprindeligt en helt familiær sag, der begyndte som en hobby, men hurtigt blev til et livsnødvendigt behov. Årgangen 2000 (en fantastisk årgang!) markerer hans første høst, og fra dette øjeblik forstår Claus, hvad han virkelig vil være, når han bliver stor: vinproducent. De 3 hektar, som hans far havde, er i dag blevet til 19, opdelt i yderligere 64 mikroparceller, der strækker sig fra den ene skråning til den anden af 'Pannobile Land', hvilket gør arbejdet mere anstrengende (med behov for en Land Rover for at dække afstandene!), men øger mangfoldigheden og biodiversiteten af de druer, der høstes i de forskellige mikro terroir. Her dyrkes kun lokale sorter som Gruner Veltliner og Weissburgunder for de hvide druer, Zweigelt, Blaufrankisch og St. Laurent, for de røde druer.
For Claus betyder det at lave vin at have få faste punkter: i vinmarken er det Rudolf Steiner, der inspirerer den landbrugs- og manuelle tilgang, i kælderen er det en puristisk og absolut ikke-interventionistisk vinificeringsstil, i livet praktiseres kunsten at lethed, uden komplikationer, bekymringer og fortrydelser. At lave vin betyder at stole ikke kun på hovedet, på formlerne, på rationaliteten, men at give sig selv luksus til at få hjertet til at tænke, så det slår i takt med vinmarkens frekvenser.
Claus Preisinger har fundet sig selv vinificerende i et område med stor prestige og produktionskvalitet, men han har besluttet at indgå en helt unik og særpræget relation til det: han tager afstand fra fremstillingen af de store vine fra sin region og går videre med ideen om kun at bringe det reneste billede af sig selv på flaske. Han får æren for at have været den første til at tro på maceration på skindene af de hvide druesorter i beholdere, der aldrig før er brugt i Østrig, som de georgiske amforaer. I 2009 var det ham, der etiketterede den første Weissburgunder.orange, og påtager sig ansvaret personligt, kritikken og den endelige succes.
Hvad er der mere vidunderligt end at arbejde omgivet af naturen, uden at skulle udholde byens trafik for at nå kontoret? For Claus findes der ikke større privilegium end at leve med udsigt til horisonten og vente på, at det er himlen, der bestemmer for ham.
